Indlæg skrevet i september, 2014

Subjektiv og objektiv sandhed

Indsat af den sep 24, 2014 i Artikler | 0 kommentarer

Subjektiv og objektiv sandhed

Søren Kierkegaard hævder et sted i sit forfatterskab, at “subjektiviteten er sandheden”. Løsrevet af sammenhængen kan det let misforstås hen i retning af, at enhvers “sandhed” om hvad som helst kan være lige god. “Hvad nu hvis det er sandt for mig?” var der somme tider elever af mig, der sagde.

Men der er objektiv sandhed: “2 + 2 = 4”, og “vand koger ved ca. 100 grader” f. eks. Objektive sandheder er sande, uanset hvem der hævder dem, og hvornår det sker. De er sande uafhængigt af konteksten, og af om de ytres af en tosse eller en professor i atomfysik.

“2+ 2 = 4” er ikke bare sandt for mig, men for alle.

Kierkegaard var naturligvis ikke nogen tumbe. Han benægtede ikke objektiv sandhed. Han benægtede ikke, at matematik og astronomi har med objektiv sandhed at gøre. Han hævdede blot, at eksistentielle sandheder er af en anden art.  Hans pointe var den, at kristendommen ikke må forveksles med objektiv sandhed. Kristendommens sandhed er en eksistentiel sandhed, en sandhed, der skal realiseres i vores personlige eksistens. Det er ikke blot en attitude, det er ikke en sandhed, man kommer i besiddelse af ved et medlemsskab af en kirke. Det var Kierkegaards kritik af den statskirkelige kristendom (og det er min kritik af de cocainsniffende popidioters buddhisme). Den kristne sandhed er en sandhed, der leves. Den er nødvendigvis subjektiv, fordi den beror på et subjektivt valg beroende på egen tolkning. Derfor er den også svær og må leves i “frygt og bæven”.

Hvis Kierkegaard har ret, er det interessante jo, at det har gyldighed for enhver religiøs tradition, ikke kun for kristendommen. Det er også en konklusion, mange religionsteoretikere her i postmoderniteten drager. Jeg refererer til min tidligere tekst om John Hick.

Læs Mere