Indlæg skrevet i august, 2014

Platons diskussion af nydelse i 8. og 9. bog af “Staten”

Indsat af den aug 1, 2014 i Artikler | 1 kommentar

Platons diskussion af nydelse i 8. og 9. bog af “Staten”

Der er masser af ting i verden, der kan få os til at få det bedre: god mad, gode sko, medicin, penge. Disse ting baner vej for et bedre liv. Filosoffer kalder dem instrumentale goder. Hvis der findes instrumentale goder, må der findes noget, der er værd at efterstræbe for dets egen skyld, noget, der er værdifuldt i sig selv. Hedonismen siger, at et liv er godt i det mål, det er fyldt med nydelse og fri for smerte og lidelse.

Fysisk nydelse er nydelsen ved at spise noget delikat, ved at slappe af under den varme bruser eller ved at have sex. Disse forskellige slags nydelse gør os som regel lykkelige, i det mindste for et øjeblik. Men den slags følelser er ikke det samme som lykke. Det at være lykkelig føles ikke nødvendigvis som noget som helst. Der er ikke nogen speciel fornemmelse eller fysisk kvalitet forbundet med lykke. Man kan nyde en god film eller en fodboldkamp uden at opleve nogen som helst fysisk nydelse. Der er den ”lille lykke”, de lykkelige tilstande, og der er den ”store lykke”, som er tilfredsheden med sit liv. Hedonisterne har et bud på, hvad der betinger denne. De materialistiske indiske Carvakaer anså et liv i rigdom og sanselig nydelse for det lykkeligste. Utilitaristen Jeremy Bentham anså lykken betinget af den størst mulige nydelse. Han så ikke på nydelsernes kvalitet, kun på kvantiteten: intensiteten og varigheden. For Marquis de Sade bestod lykken i en uhæmmet udfoldelse af egoistisk nydelse…

Platon anså hedonismen for at være den praktiske holdning hos massen af mennesker.

Læs Mere