Indlæg afVagn

Læsninger

Indsat af den feb 19, 2015 i Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Susan Schneider (ed.): Science Fiction and Philosophy

Iain M Banks: Use of Weapens

Alyssa DeBlasio: The End of Russian Philosophy

Garrett J. DeWeese: Doing Philosophy as a Christian

Arto Paarsilinna: Volotinens första fru och annat gammalt

China Mieville: The City &  The City

Gordon Graham: Philosophy of the arts

Sci Phi Journal. Issue 1, Oct. 2014

Amber D. Carpender: Indian Buddhist Philosophy

Ann Heberlein: Gud, om vi ska talas vid du och jag …

Alexander Zinoviev: The Madhouse

Graham Greene: Udbrændt

Ann Heberlein: Etik

Asia Literary Review. Winter 2014

Asia Literary Review. Spring 2015

Christopher G. Moore: Zero Hour in Phnom Penh

Maxim Biller: I hovedet på Bruno Schulz

Eric Ambler: Rejse i frygt

Kenneth Surin: Theology and the Problem of Evil

Sci Phi Journal: Issue 2. Nov. 2014

Christopher G. Moore (ed): Phnom Penh Noir

Professor A. J. Bahm: Philosophy of the Buddha

John Burdett: The Bangkok Asset

Jo Nesbø: Sønnen

A. J. Kazinski: Søvnen og døden

Max Charlesworth: Philosophy and Religion: From Plato to Postmodernism

Julian Baldick: Mystical Islam. An Introduction to Sufism

Ann Heberlein: Jag vill inte dö, jag will bara inte leva

Richard Bradford: Crime Fiction. A Very Short Introduction

G. K. Chesterton: Du store Kineser

Inger Enkvist: Spanska tänkare under 1900-talet

Richard Marshall: Philosophy at 3:AM

Carl-Henning Wijkmark: Vi ses igen i næste drøm

Martin Lings: What is Sufism!

Niels Dalgaard: Fra Platon til cyberpunk

Leena Krohn: Bipavillonen

 

2016 – BØGER OG ARTIKLER (art.)

Hans Maes & Jerrold Levinson (eds.): Art and Pornography. Philosophical Essays

Peter Unger: A Defense of Scepticism (art.)

John Hospers: A Critique of Scepticism (art.)

Sadeq Hedayat: Levende begravet

Asia Literary Review. Autumn 2015

Daniel Aco: The Philosophy of José Ortega y Gasset

Ursula le Guin: Orsinian Tales

Ronan Bennett: Zugzwang

Edward Craig: Philosophy. A Very Short Introduction

Ferdinand von Schirach: The Girl Who Wasn’t There

Sci Phi Journal: Issue 8. 2015

Griffith Review 49: New Asia Now

Anthony J. Cascardi: The Cambridge Introduction to Literature and Philosophy

Georges Simenon: Maigrets Mesterstykker

Ferdinand von Schirach: Sagen Collini

Milan Kundera: Det ubetydeliges fest

Hans-Jørgen Schanz: Frihed

Molhsin Hamid: The Reluctant Fundamentalist

Todd May: A Significant Life. Human Meaning in a Silent Universe

Georges Bataille: Theory of Religion

John Bowker: God. A Very Short Introduction

Ben Okri: Fortryllelsens sange

Ernest Hemmingway: Ingenting til vinderen

Asia Literary Review. Spring 2016

Burton F. Porter: The Great Perhaps. God as a Question

Han Kang: The Vegetarian

Bryan Magee: Ultimate Questions

Den begravede prinsesse og andre fantastiske fortællinger. Italienske noveller

Sjón: Månesten

Roy W. Perrett: An Introduction to Indian Philosophy

Atiq Rahimi: Fanden tage Dostojevskij

Joseph Roth: Leviathan og andre fortællinger

Christopher G. Moore: Asia Hand

Christopher G. Moore: Missing in Rangoon

Asia Literary Review. Summer 2016

Elena Namli: Kamp med förnuftet. Rysk kritik av västerländsk rationalism

Max Bense: Die Philosophie zwischen den beiden Kriegen

 

2017 – bøger og artikler

Thomas Ligotti: Songs of a Dead Dreamer and Grimscribe

Thomas Ligotti: Teatro Grottesco

Leif Davidsen: Den sidste spion

Peter Adamson: Philosophy in the Islamic World

David Lodge: The British Museum is Falling Down

Javier Marías: Ondt er begyndt

Thomas Ligotti: The Conspiracy against the Human Race

Hassan Blasim: Tossen fra Frihedspladsen

Lars Kepler: Kaninjægeren

Jo Nesbø: Kakerlakkerne

Ernest Hemingway: Mænd uden kvinder

Bernard Maris: Økonomen Houllebecq

William James: The Will to Believe

Roger-Pol Droit: Hvad er Religion?

Lawrence Durrell: Bitter Lemons of Cyprus

Michel Houllebecq: Udvidelse af kampzonen

T. S. Høeg: Albue

Michel Houellebecq: Elementarpartikler

Christmas Humphreys: Buddhism

Lev Tolstoj: Bekendelser

Annemette Hejlsted: Fiktionens genrer. Teori og analyse

Paul Ricoeur: Filosofien og videnskaberne om mennesket (art.)

Paul Ricoeur: Struktur, ord, begivenhed (art.)

Arne Dahl: Skyggezone

Lea Korsgaar og Stéphanie Surrugue: Det store bogtyveri

Paul Ricoeur: Semiologiens udfordring til subjektfilosofien (art.)

Paul Ricoeur: Faderfigurens udvikling fra fantasme til symbol (art.)

Paul Ricoeur: Hvad er en tekst? Forklare og forstå (art.)

Paul Ricoeur: Tale og skrift (art.)

Theodor Kallifatides: Ännu ett liv

Lars Kepler: Sandmanden

Lars Kepler: Paganinikontrakten

Justin E. H. Smith: The Philosopher.  A History in six Types

Frank Jæger: Døden i skoven

Ferdinand de Saussure: Lingvistikkens objekt (art.)

A. J. Greimas: Saussurismens aktualitet

Paul Ricoeur: At filosofere efter Kierkegaard

Patrick Modiano: De dunkle butikkers gade

William Boyd: Bæltedyret

Yoko Ogawa: Hotel Iris

Preben Major Sørensen: På vippen

Herta Müller: Hjärtdjur

Raymond Smullyan: The Tao is Silent

Peter Unger: Empty Ideas: A Critique of Analytic Philosophy

J. G. Ballard: The Kindness of Women

 

2018 Bøger og artikler

Haruki Murakami: Efter mörkrets inbrott

Fung Yu-Lan: A short history of Chinese Philosophy

Håkan Nesser: Eugen Kallmanns øjne

Patrick Modiano: En stamtavle

Patrick Modiano: Så du ikke farer vild i kvarteret

Yu Hua: Den syvende dag

Artur Mrowczynski, Van Allen, Teresa Obolevitch , Pawel Rojek (rds.): Beyond Modernity. Russian Religious Philosophy and Post-Secularism

Jeff Vandermeer: Udslettelse

Emmanuel Bove: Fornemmelsen

Galen Strawson: Things that Bother Me: Death, Freedom, The Self, etc.

Jean Christophe Grangé: Ondskabens ritual

Thomsen/Holtermann (red.): Filosofi. 5 spørgsmål

Alexander Knysh: Sufism. A new History of Islamic Mysticism

Jean-Christoph Grangé: Rekviem for Congo

J.-M. Kuczynski: Analytic Philosophy (delvist læst)

Jeff Vandermeer: Autoritet

Stephen Hetherington (ed.): Epistemology: The Key Thinkers

Thomas Ligotti: Death Poems

Lund Laugesen, Lysgaard, Fjeldsted: Spekulativ realisme

Jeff Vandermeer: Accept

Eugene Thacker: Infinite Resignation

Lu Xun: Opråb

China Mieville: This Census Taker

Umberto Eco: Nr. 0

Eugene Thacker: Kosmisk pessimisme

Ilinca Zarifopol-Johnston: Searching for Cioran

Eugene Thacker: In the Dust of this Planet. The Horror of Philosophy 1

Jens Henrik Jensen: Hofnarren i Murmansk

 

2019 – BØGER OG ARTIKLER

Frank Jæger: Den unge Jægers lidelser

Desmond Morris: Surrealisternes liv

Københavns Universitet 1479-1979. Bind X. Filosofi. Af Svend Erik Stybe

Vintermord. Oversat fra svensk af  Kamilla Jørgensen

Simon Critchley: De døde filosoffers bog

Graham Greene: Kaptajnen og fjenden

Jørgen Husted og Poul Lübcke: Politikens Filosofi Håndbog

A. J. Kazinski: En hellig alliance

Pia Søltoft: Kierkegaards kabinet

Jean-Paul Didierlaurent: Læseren i morgentoget

Søren Gosvig Olesen: Forsøg med filosofien

Anton Tchékov: Novelletter

Souleymane Bachir Diagne: Open to Reason. Muslim philosophers in conversation with Western tradition

Jakob Munck: Kunst og æstetik

Kari Hotokainen: Åndehul

A. J. Bahm: Philosophy of the Buddha

Hermann Ungar: De lemlæstede

Per Jepsen: Pessimisme

C. A. van Peursen: Body, Soul, Spirit: A Survey of the Body-Mind Problem

Per Petterson: Mænd i min situation

Victor Erlich; Russian Formalism

Lars Albinus: At være tanken tro

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

Læs Mere

Subjektiv og objektiv sandhed

Indsat af den sep 24, 2014 i Artikler | 0 kommentarer

Subjektiv og objektiv sandhed

Søren Kierkegaard hævder et sted i sit forfatterskab, at “subjektiviteten er sandheden”. Løsrevet af sammenhængen kan det let misforstås hen i retning af, at enhvers “sandhed” om hvad som helst kan være lige god. “Hvad nu hvis det er sandt for mig?” var der somme tider elever af mig, der sagde.

Men der er objektiv sandhed: “2 + 2 = 4”, og “vand koger ved ca. 100 grader” f. eks. Objektive sandheder er sande, uanset hvem der hævder dem, og hvornår det sker. De er sande uafhængigt af konteksten, og af om de ytres af en tosse eller en professor i atomfysik.

“2+ 2 = 4” er ikke bare sandt for mig, men for alle.

Kierkegaard var naturligvis ikke nogen tumbe. Han benægtede ikke objektiv sandhed. Han benægtede ikke, at matematik og astronomi har med objektiv sandhed at gøre. Han hævdede blot, at eksistentielle sandheder er af en anden art.  Hans pointe var den, at kristendommen ikke må forveksles med objektiv sandhed. Kristendommens sandhed er en eksistentiel sandhed, en sandhed, der skal realiseres i vores personlige eksistens. Det er ikke blot en attitude, det er ikke en sandhed, man kommer i besiddelse af ved et medlemsskab af en kirke. Det var Kierkegaards kritik af den statskirkelige kristendom (og det er min kritik af de cocainsniffende popidioters buddhisme). Den kristne sandhed er en sandhed, der leves. Den er nødvendigvis subjektiv, fordi den beror på et subjektivt valg beroende på egen tolkning. Derfor er den også svær og må leves i “frygt og bæven”.

Hvis Kierkegaard har ret, er det interessante jo, at det har gyldighed for enhver religiøs tradition, ikke kun for kristendommen. Det er også en konklusion, mange religionsteoretikere her i postmoderniteten drager. Jeg refererer til min tidligere tekst om John Hick.

Læs Mere

Platons diskussion af nydelse i 8. og 9. bog af “Staten”

Indsat af den aug 1, 2014 i Artikler | 1 kommentar

Platons diskussion af nydelse i 8. og 9. bog af “Staten”

Der er masser af ting i verden, der kan få os til at få det bedre: god mad, gode sko, medicin, penge. Disse ting baner vej for et bedre liv. Filosoffer kalder dem instrumentale goder. Hvis der findes instrumentale goder, må der findes noget, der er værd at efterstræbe for dets egen skyld, noget, der er værdifuldt i sig selv. Hedonismen siger, at et liv er godt i det mål, det er fyldt med nydelse og fri for smerte og lidelse.

Fysisk nydelse er nydelsen ved at spise noget delikat, ved at slappe af under den varme bruser eller ved at have sex. Disse forskellige slags nydelse gør os som regel lykkelige, i det mindste for et øjeblik. Men den slags følelser er ikke det samme som lykke. Det at være lykkelig føles ikke nødvendigvis som noget som helst. Der er ikke nogen speciel fornemmelse eller fysisk kvalitet forbundet med lykke. Man kan nyde en god film eller en fodboldkamp uden at opleve nogen som helst fysisk nydelse. Der er den ”lille lykke”, de lykkelige tilstande, og der er den ”store lykke”, som er tilfredsheden med sit liv. Hedonisterne har et bud på, hvad der betinger denne. De materialistiske indiske Carvakaer anså et liv i rigdom og sanselig nydelse for det lykkeligste. Utilitaristen Jeremy Bentham anså lykken betinget af den størst mulige nydelse. Han så ikke på nydelsernes kvalitet, kun på kvantiteten: intensiteten og varigheden. For Marquis de Sade bestod lykken i en uhæmmet udfoldelse af egoistisk nydelse…

Platon anså hedonismen for at være den praktiske holdning hos massen af mennesker.

Læs Mere

Religiøs pluralisme

Indsat af den maj 25, 2013 i Artikler | 0 kommentarer

Religiøs pluralisme

Nogle noter efter læsningen af en bog af John Hick.

De vanskeligste problemer for en positiv intellektuel holdning til religion er :

1)   Religionernes mangfoldighed og

2)   Ondskabens og lidelsens problem.

Det sidste problem gør troen på en god og kærlig personlig Gud (den kristne) uhyre vanskelig. Apologeter koncentrerer sig vældig ofte om ondskabens problem. Her synes der at være løsninger: det gode, der ligger i den menneskelige frihed f. eks., hvorimod lidelsen, den naturlige, uprovokerede lidelse er en helt anderledes sag. Sygdom, død og ulykker, børn der fødes multihandicappede eller som er kræftramte fra fødselen, børn der vokser op under omstændigheder, der gør deres liv elendige og lidelsesfyldte.

Læs Mere

Spencers religionsfilosofi I. Det erkendelsesteoretiske grundlag

Indsat af den jan 16, 2013 i Artikler | 0 kommentarer

Spencers religionsfilosofi I. Det erkendelsesteoretiske grundlag

Følgende artikel er første del af en artikel om Herbert Spencers (1820-1903) tanker om religion, som de kommer til udtryk i værket “First Principles”, der udkom i 1862. Her citeres fra den danske oversættelse af de religionsfilosofiske afsnit af nævnte værk: “Religion og Filosofi” fra 1887.
Artiklen, der ikke rummer noget originalt fra min side, er stort set blot et referat af Spencers tanker, som jeg finder vigtige nok til at blive genfremstillet.

Den naturalistiske tilgang til religionen er typisk stærkt kritisk. Den almindeligste opfattelse, som der er mange variationer af, er at guder og absolutter er skabt af den menneskelige bevidsthed for at give en slags varme og tryghed i en hård og farlig verden. Feuerbachs, Marx’s og Freuds teorier er almindeligt kendte. Men det er klart, at det forhold at et religiøst budskab kommer som “gode nyheder”, ikke i sig selv indebærer, at det ikke er sandt. Spencers tilgang er da også en anden, idet den er rent erkendelsesteoretisk og videnskabsteoretisk.

Læs Mere