Subjektiv og objektiv sandhed

Indsat af den sep 24, 2014 i Artikler | 0 kommentarer

Subjektiv og objektiv sandhed

Søren Kierkegaard hævder et sted i sit forfatterskab, at “subjektiviteten er sandheden”. Løsrevet af sammenhængen kan det let misforstås hen i retning af, at enhvers “sandhed” om hvad som helst kan være lige god. “Hvad nu hvis det er sandt for mig?” var der somme tider elever af mig, der sagde.

Men der er objektiv sandhed: “2 + 2 = 4”, og “vand koger ved ca. 100 grader” f. eks. Objektive sandheder er sande, uanset hvem der hævder dem, og hvornår det sker. De er sande uafhængigt af konteksten, og af om de ytres af en tosse eller en professor i atomfysik.

“2+ 2 = 4” er ikke bare sandt for mig, men for alle.

Kierkegaard var naturligvis ikke nogen tumbe. Han benægtede ikke objektiv sandhed. Han benægtede ikke, at matematik og astronomi har med objektiv sandhed at gøre. Han hævdede blot, at eksistentielle sandheder er af en anden art.  Hans pointe var den, at kristendommen ikke må forveksles med objektiv sandhed. Kristendommens sandhed er en eksistentiel sandhed, en sandhed, der skal realiseres i vores personlige eksistens. Det er ikke blot en attitude, det er ikke en sandhed, man kommer i besiddelse af ved et medlemsskab af en kirke. Det var Kierkegaards kritik af den statskirkelige kristendom (og det er min kritik af de cocainsniffende popidioters buddhisme). Den kristne sandhed er en sandhed, der leves. Den er nødvendigvis subjektiv, fordi den beror på et subjektivt valg beroende på egen tolkning. Derfor er den også svær og må leves i “frygt og bæven”.

Hvis Kierkegaard har ret, er det interessante jo, at det har gyldighed for enhver religiøs tradition, ikke kun for kristendommen. Det er også en konklusion, mange religionsteoretikere her i postmoderniteten drager. Jeg refererer til min tidligere tekst om John Hick.

Læs Mere

Platons diskussion af nydelse i 8. og 9. bog af “Staten”

Indsat af den aug 1, 2014 i Artikler | 1 kommentar

Platons diskussion af nydelse i 8. og 9. bog af “Staten”

Der er masser af ting i verden, der kan få os til at få det bedre: god mad, gode sko, medicin, penge. Disse ting baner vej for et bedre liv. Filosoffer kalder dem instrumentale goder. Hvis der findes instrumentale goder, må der findes noget, der er værd at efterstræbe for dets egen skyld, noget, der er værdifuldt i sig selv. Hedonismen siger, at et liv er godt i det mål, det er fyldt med nydelse og fri for smerte og lidelse.

Fysisk nydelse er nydelsen ved at spise noget delikat, ved at slappe af under den varme bruser eller ved at have sex. Disse forskellige slags nydelse gør os som regel lykkelige, i det mindste for et øjeblik. Men den slags følelser er ikke det samme som lykke. Det at være lykkelig føles ikke nødvendigvis som noget som helst. Der er ikke nogen speciel fornemmelse eller fysisk kvalitet forbundet med lykke. Man kan nyde en god film eller en fodboldkamp uden at opleve nogen som helst fysisk nydelse. Der er den ”lille lykke”, de lykkelige tilstande, og der er den ”store lykke”, som er tilfredsheden med sit liv. Hedonisterne har et bud på, hvad der betinger denne. De materialistiske indiske Carvakaer anså et liv i rigdom og sanselig nydelse for det lykkeligste. Utilitaristen Jeremy Bentham anså lykken betinget af den størst mulige nydelse. Han så ikke på nydelsernes kvalitet, kun på kvantiteten: intensiteten og varigheden. For Marquis de Sade bestod lykken i en uhæmmet udfoldelse af egoistisk nydelse…

Platon anså hedonismen for at være den praktiske holdning hos massen af mennesker.

Læs Mere

Religiøs pluralisme

Indsat af den maj 25, 2013 i Artikler | 0 kommentarer

Religiøs pluralisme

Nogle noter efter læsningen af en bog af John Hick.

De vanskeligste problemer for en positiv intellektuel holdning til religion er :

1)   Religionernes mangfoldighed og

2)   Ondskabens og lidelsens problem.

Det sidste problem gør troen på en god og kærlig personlig Gud (den kristne) uhyre vanskelig. Apologeter koncentrerer sig vældig ofte om ondskabens problem. Her synes der at være løsninger: det gode, der ligger i den menneskelige frihed f. eks., hvorimod lidelsen, den naturlige, uprovokerede lidelse er en helt anderledes sag. Sygdom, død og ulykker, børn der fødes multihandicappede eller som er kræftramte fra fødselen, børn der vokser op under omstændigheder, der gør deres liv elendige og lidelsesfyldte.

Læs Mere

Spencers religionsfilosofi I. Det erkendelsesteoretiske grundlag

Indsat af den jan 16, 2013 i Artikler | 0 kommentarer

Spencers religionsfilosofi I. Det erkendelsesteoretiske grundlag

Følgende artikel er første del af en artikel om Herbert Spencers (1820-1903) tanker om religion, som de kommer til udtryk i værket “First Principles”, der udkom i 1862. Her citeres fra den danske oversættelse af de religionsfilosofiske afsnit af nævnte værk: “Religion og Filosofi” fra 1887.
Artiklen, der ikke rummer noget originalt fra min side, er stort set blot et referat af Spencers tanker, som jeg finder vigtige nok til at blive genfremstillet.

Den naturalistiske tilgang til religionen er typisk stærkt kritisk. Den almindeligste opfattelse, som der er mange variationer af, er at guder og absolutter er skabt af den menneskelige bevidsthed for at give en slags varme og tryghed i en hård og farlig verden. Feuerbachs, Marx’s og Freuds teorier er almindeligt kendte. Men det er klart, at det forhold at et religiøst budskab kommer som “gode nyheder”, ikke i sig selv indebærer, at det ikke er sandt. Spencers tilgang er da også en anden, idet den er rent erkendelsesteoretisk og videnskabsteoretisk.

Læs Mere

Marcel Duchamp og det konceptuelle paradigme

Indsat af den jan 16, 2013 i Artikler | 1 kommentar

Marcel Duchamp og det konceptuelle paradigme

Denne tekst er af ældre dato. Den er skrevet til undervisningsbrug, derfor den lidt pædagogiske tone.

Marcel Duchamps “readymades” fra årene umiddelbart før første verdenskrig betegner et af kunsthistoriens største paradigmeskift: fra det visuelle og sanselige udtryks paradigme til den idébaserede, intellektuelle, betydningsproduktions. Det betyder, at der efter Duchamp kommer helt andre vurderingskriterier på banen – ja, et helt andet sprog kunne man sige. At vurdere Marcel Duchamps “værker” på det samme grundlag som Turners f.eks. og kalde hans objekter for grimme og æstetisk værdiløse er at udsige en banal og uinteressant sandhed og at gå galt i byen. Duchamp ville være den første til at indrømme rigtigheden af en sådan dom, men han ville jo nok påpege, at hans intention ikke har været at skabe smukke værker – ja, at han faktisk ikke i samme forstand som Turner overhovedet har skabt noget som helst. At tale om smukt eller grimt i forbindelse med Duchamps readymades er simpelthen at anvende et forkert sprog om dem.

Læs Mere

Spencers religionsfilosofi II. Det uerkendelige

Indsat af den jan 16, 2013 i Artikler | 0 kommentarer

Spencers religionsfilosofi II. Det uerkendelige

“Das eine: Zu wissen, dass es Geheimnisse gibt, dass die Welt ein einziges undurchdringliches Geheimnis ist”.        (Oswald Spengler: Gedanken).

Så snart mennesket begynder at spekulere, stiller det uvægerligt  spørgsmål til virkeligheden: Hvad er det hele for noget? og hvorfra kommer det? Det er spørgsmål, der kræver en løsning, når indbildningskraften begynder at hæve sig over dagliglivets forhold.

Der er naturligvis opstillet en del hypoteser her, men det er Spencers opfattelse, at en kritisk undersøgelse vil vise, at ikke blot ingen af de på hans tid gængse hypoteser er holdbare, men at ingen holdbar hypotese overhovedet kan opstilles.

Læs Mere